Om mig
Indretningsarkitekt, kunstmaler og kunsthåndværker
Jeg har altid holdt af at tegne, male og eksperimentere med udtryk og former, og igennem årene har jeg været på et par kurser og malet lidt på hobbyplan.
Jeg kom dog først rigtig i gang med penslerne, da mange af mine indretningskunder fortalte, at de aldrig fik tid til at gå på udstillinger og finde det rigtige maleri. De havde for travlt med børn og arbejde, var i tvivl om hvilken farve og stil de skulle vælge og kunne lide, og hvor de skulle søge. Og når de endelig fandt et maleri, havde det ikke den rigtige størrelse.
Ud fra den erfaring kunne jeg se, at indretningsprojektet hos kunden aldrig blev fuldendt, fordi der måske ville gå flere år, før de kunne sætte de pyntepuder i sofaen, der sammen med det store maleri ville fuldende møblementet, give den ro og helhed som kunderne søgte og gøre rummet færdigt, så det var udgangspunktet.…..I 2006 tog jeg det store skridt, og resten er positiv historie.
Mine malerier er ikke dybsindig eller provokerende kunst. Men de kan bidrage med nogle farver og noget spænding, så rummet får karakter, bliver dynamisk og opleves som værende i balance.
Et levende og meningsfyldt liv medfører nogle gange lidelse, afsavn, tvivl, konflikter og frustration. Når livet indeholder hele spektret af følelser og oplevelser, og når jeg vælger at reagere reflektivt på disse hændelser, får jeg en mulighed for at vokse som menneske. Den store forskellighed i mine malerier skulle gerne afspejle dette. Fra det lyse glade til det grove og tunge.
Jeg har arbejdet som selvstændig indretningsarkitekt siden 2000 og sideløbende været sælger i et stort møbelhus ved siden af mit virke som kunstner, da jeg holder meget af kundekontakten. Jeg vil derfor også stadig kunne kontaktes til mindre indretningsopgaver, som hende du spiller bolden op af, når du har behov for inspiration, farvevalg, flytten rundt på møblerne, før-salg af huset og hvad du nu eller kunne forstille dig.
Min erfaring som indretningsarkitekt bruger jeg som ekstra dimension til at rådgive dig med valg af farver, størrelser og puder, så du får det, der passer bedst hjemme hos dig.